Tidsbestilling og medicinbestilling:

Det er muligt at tale med lægen i telefonen mellem kl. 8 – 9.
Sygebesøg skal så vidt muligt aftales med lægen. Tidsbestilling og receptfornyelse sker via praksisassistenterne, der tager telefonen fra kl. 9 – 12 på nær torsdag, hvor der er aftenkonsultation,  telefonen er normalt åben kl. 15 – 17.30.
Bestilling af vanedannende medicin såsom beroligende medicin, sovemedicin og smertestillende medicin kan i henhold Sundhedsstyrelsens regler kun bestilles ved fremmøde hos lægen.
Vanlig medicin kan bestilles elektronisk via ” Medicinkortet ” ( se nedenfor ).

Praksis har vagtsamarbejde med lægerne i Bogense. Der vil om eftermiddagen blive henvist til den vagthavende læge som kan kontaktes ved akut opstået sygdom.
Efter klokken 16 og i weekender samt på helligdage bedes henvendelse om akut opstået behov for lægehjælp rettet lægevagt Syd på telefon 70110707.

Internetbestilling

Receptfornyelse, Tidsbestilling og Konsultation via Internet.

Af sikkerhedsmæssige årsager skal du have brugernavn og adgangskode til E-receptfornyelse og E-mail konsultationer. Disse kan fås ved henvendelse i klinikken eller ved selv at oprette sig som bruger. Hvis du har glemt dit brugernavn og / eller din adgangskode, kan du få den fremsendt på din oprindeligt angivne e-mailadresse.

Receptfornyelse kræver at du har installeret en APPen ”Medicinkortet”.

APPen kan hentes på Sundhed.dk.

Der kan kun bestilles fast medicin. Smertestillende medicin og sovemedicin kræver ifølge Sundhedsstyrelsen fremmøde med kontrol hos lægen. Du kan selv bestemme hvor du vil hente den. Vi sender en e-mail, når vi har ekspederet din anmodning.

Tidsbestilling:

Du kan ikke bestille tider til samme dag over Internettet, disse skal bestilles i telefontiden. Der afsættes normalt 10 minutter til en konsultation, der vil normalt kun være tid til at behandle ét problem.

Der kan via mail anmodes om tid til f.eks. børneundersøgelser  ved 5 måneder, 1, 2, 3 og 4 år samt 3 måneders og 12 års vaccination (HPV), rutine gynækologiske undersøgelser og attest til kørekort. Vi sender en e-mail til dig, hvor vi oplyser, hvilken tid du får.

E-mailkonsultation: E-mailkonsultation kan kun benyttes ved ikke akutte sygdomme. Der kan gå 5 hverdage, før du får svar. Vi bestræber os dog på at give dig svar så hurtigt som muligt. Da teknik kan svigte, beder vi dig om at henvende dig i praksis, såfremt vores svar udebliver. Vær dog opmærksom på ferieperioder!!

Vejledning til E-mailkonsultation:

Før du stiller spørgsmål til lægen, tænk da venligst over følgende:

Er du eller dit barn sygt nu og har brug for en læge i dag?
Hvis ja – brug IKKE email, men ring i klinikkens åbningstid i stedet for. Udenfor klinikkens åbningstid kan du ringe til Lægevagten.

E-mailkonsultation skal kun benyttes ved ikke akutte spørgsmål eller sygdom. Der kan gå op til 5 hverdage inden du får svar på dit spørgsmål og i forbindelse med ferier længere tid.

Vi tilstræber at alle får svar hurtigst muligt, men da teknikken kan svigte, beder vi dig om at henvende dig til klinikken, hvis vores svar udebliver.

Klik her for at fortsætte til E-mailkonsultation