Du kan komme i kontakt med os på flere måder. Vi vil forsøge at vælge den konsultationsform der er mest hensigtsmæssig for dig. Der kan bookes tider på appen/hjemmesiden – så du slipper for at vente i telefonen.
Fremmødekonsultation: Fremmøde i klinikken. F.eks. samtaler, ledsmerter, fornyelse af vanedannende medicin, årskontroller og blodprøver. Alle konsultationer hvor vi har behov for at kunne undersøge dig eller hvor der er et krav om fremmøde.
Videokonsultation: Det er ikke altid nødvendigt at møde op i klinikken, mange ting kan klares over videokonsultation. Så kan vi klare konsultationen mens du er hjemme, eller på arbejde. Det kan være svar på blodprøver eller opfølgning på effekt af behandling. Du er dog altid velkommen til at møde i klinikken i stedet.
Ved videokonsultation aftales et tidspunkt for konsultationen som ved almindelig konsultation – der kan ved travlhed være forsinkelser, men vi tilstræber at overholde tiden. Det er ikke nødvendigt at installere en app. Du deltager i videokonsultationen således:
- Omkring tidspunktet for konsultationen, vil du modtage en SMS med et videolink. Det betyder lægehuset er klar til konsultationen. Det er vigtigt du har tændt for mobildata på telefonen.
- Tryk på videolinket, og der åbnes for videokonsultationen. Undervejs vil du evt. blive spurgt om dit kamera og mikrofon må benyttes, du skal svare ja til dette. Tryk på start og videokonsultationen starter.
- Når konsultationen er afsluttet skal du huske at afslutte denne.
E-konsultation/min læge app/hjemmesiden: på min læge-app eller hjemmesiden kan du skrive til lægen eller personalet. E-konsultation er velegnet til små korte spørgsmål og ikke til akutte problemstilliger. Ved større ting vil vi bede dig om at bestille en tid. Der kan forventes svar indenfor 5 hverdage. Recepter kan fornys via appen/hjemmesiden, ligeledes kan bookes tider. Dette gøres ikke via e-konsultation.
Telefonkonsultation: Til korte svar eller til afklaring af behov for konsultation.